fbpx

Guide til leje af selfie kamera til din fest

Er du på udkig efter det perfekte selfie kamera til din fest? Der findes efterhånden mange udbydere som udlejer selfie kamera til fester.
Med så mange muligheder derude kan det være en udfordring at vælge det rigtige. 

I denne guide vil vi introducere dig for 5 af de mest kendte virksomheder, som tilbyder leje selfiekameraer, herunder selfiecam.dk, myselfie.dk, selfiecircle.dk, selfie.dk og smilecube.dk.

Typer af selfiekameraer

Når det kommer til selfiekameraer, er der et bredt udvalg af forskellige modeller og stilarter at vælge imellem.

De fleste udbydere leverer det typiske firkantede selfie kamera med en touch skærm og “flash” lys. En enkelt virksomhed har lavet deres egen produktion af selfiekameraer, som er de runde selfie kameraer, du nok har set til en fest. Nogle er større og ligner et helt spejl.

Den sidste (og måske mest avancerede) er et selfie kamera som så småt er ved at vinde sit indtog i Danmark, nemlig 365 spin selfie. Her stiller du dig på et rundt plateau i midten og kameraet bliver “spinner” rundt om dig og tager en 365 graders film af dig, når du står der i dit smukke outfit.
Det kommer der nogle utrolig flotte filmklip ud af. Men den type selfiekamera vil jeg ikke gå i dybden med i denne artikel.

Hvad koster et selfie cam?

Priserne for at leje et selfie kamera varierer meget, afhængig af de funktioner og services som leverandørerne tilbyder.
Priserne går fra omtrent 800,- og helt op til 8000,- (!)  Men regn med en pris mellem 1000,- og 1500,- for at leje et selfie kamera i en weekend. 

Selfiekamera udlejning – Hvad tilbyder de forskellige virksomheder?

Der er efterhånden mange virksomheder som udlejer selfie kameraer til fester, og det kan godt virke lidt som en jungle at navigere i. 

Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige selfiecams og hvilken er den rigtige for dig og din fest? Det vil jeg hjælpe dig med at få et overblik over.
Jeg har tjekket de forskellige udbydere og deres services, funktioner og tilkøb, som selfie kamera virksomhederne tilbyder og lavet en overskuelig oversigt, så du kan få det fulde billede af hvad man får.

Jeg har kigget på følgende parametre:

Prisniveau

Ubegrænset billeder eller ikke

Foto kan modtages direkte på mobil

Fri fragt og returnering

Gratis ombooking (14 dage efter almindelig fortrydelsesret)

Foto rekvisitter inkluderet i prisen 

Indbygget Wifi

Printer til at printe fotos direkte

Mikrofon til at lave videohilsner

Foto baggrund (backdrop) inkluderet i prisen

Mulighed for videohilsen

Mulighed for GIF, boomerang og/eller fotorammer

Indbygget wifi

Levering og opsætning service 

Her får du overblikket:

Selfiecircle.dkmyselfie.dkSelfiecam.dkSelfie.dkThesmilecube.dk
Prisniveau150015001000895Fra 5995 (3 timers leje)
Ubegrænset billederOp til 10.000 billeder
Foto kan modtages direkte på mobil
Fri fragt og returnering✓(indenfor København)
Gratis ombooking (14 dage efter almindelig fortrydelsesret)✓ Senest 7 dage før udlejning. Få det fulde beløb retur.✓ (tilgodebevis)50% før 30 dage inden booking eller fuldt beløb trukket. (30 dage op til booking)
Foto rekvisitter inkluderet i prisen 
Printer ✓(tilkøb)✓(tilkøb)
Mikrofon ✓(tilkøb)
Foto baggrund inkluderet i prisen (backdrop)
Mulighed for videohilsen
Mulighed for GIF, boomerang og fotorammer
Indbygget Wifi(Kan tilkøbes)
Levering og opsætning service ✓ (tilkøb)

En kort gennemgang af de forskellige udbydere af selfie kameraer


Selfiecircle.dk

Hvis du er på udkig efter et selfie kamera med mange funktioner, kan du overveje at leje et selfie kamera fra Selfiecircle.dk.
Dette kamera er min personlige favorit.
Selfiecircle har, som de eneste på det danske marked,  en cirkulær form med flot forskellig farvet lys som, der giver en mere festlig vibe. 
Der er fri fragt og returforsendelse og prismæssigt ligger de på 1500,- for en weekend.
Deres selfie kamera er dansk produceret og er det kamera på markedet som tilbyder flest funktioner. Udover at deres kamera kan tage sjove fotos, kan det også lave boomerangs, GIF’s og fotorammer til dine fotos. Du kan tilmed også lave videohilsner til værten af festen ved at tilkøbe en mikrofon. Det er virkelig sjovt! Især som aftenen skrider frem og folk får en lidt højere promille.

Man kan også købe en printer med, så dine fotos kan printes direkte til festen. Desuden har dine gæster også mulighed for at få de billeder, som de tager, direkte på mobilen med det samme, så man kan få dem med hjem og dele hvis man har lyst til det.

Myselfie.dk

Myselfie er nok en af de største udbydere af selfie kameraer på markedet og ligger nr 1 på Trustpilot. Jeg har ikke eftertjekket dette, men det siger Myselfie selv.
De har nogle gode fordele såsom fri ombooking, hvis du skulle komme i den situation at din fest bliver aflyst, hvilket jo desværre sker en sjælden gang imellem. Her vil du få et tilgodebevis, som kan bruges indenfor 3 år.
De har, som de fleste, fri fragt og returforsendelse. De har en pris på 1500,- for en weekend, hvor du får ubegrænset antal billeder og gratis medfølgende foto rekvisitter. På deres hjemmeside kan man købe foto baggrunde, såsom glimmer gardiner og andet sjovt. 

Selfiecam.dk

Selfiecam.dk er en af de lidt billigere selfie kameraer som findes. Det koster 1000 kr for en weekend.
Så hvis du gerne vil spare på budgettet er det måske en god mulighed.
De ligner til forveksling utrolig meget, det kamera som Myselfie leverer, men de tilbyder dog muligheden for at man kan få fotos direkte på mobilen, samme aften.
Der er også fri fragt og returforsendelse inkluderet, samt ubegrænset antal fotos og så får du også en pakke med fotorekvisitter med i købet. 

Selfie.dk

Selfie.dk er de billigste på markedet.
Du kan leje en selfie booth af dem for intet mindre end 895,- for en weekend.
De skriver at de kan tilbyde den gode pris, da de har skrabet en masse funktioner fra, som man så kan vælge at tilkøbe og så har de optimeret på fragten, skriver de på deres hjemmeside.
Du kan tilkøbe printer, og inkluderet wifi til din pakke, og så tilbyder de også at lave backup af dine fotos fra dagen.
Man har også mulighed for at få billederne tilsendt direkte til telefonen, hvis man ønsker det. Og som de eneste tilbyder de at man få eftersendt sine billeder på en USB nøgle, mod betaling selvfølgelig. 
Deres kamera ligner også meget, det som Myselfie leverer, men man kan “kun” tage op til 10.000 billeder med deres kamera.

Thesmilecube.dk

Denne virksomhed, er gået all-in på luksus og fuld service. Og det kan selvfølgelig også ses på prisen.
De ligger helt sikkert i den pricy ende af skalaen. Dette kamera er til dig, som ikke vil stresse over planlægning på din dag og gerne vil have fuld service.
Her lejer du ikke i en hel weekend, men på timebasis. I 3, 4 og 5 timer, til henholdsvis 5995,-, 5995,- og 7995,-.
Til gengæld kommer de ud og sætter det op for dig og henter det igen, så du slet ikke skal bekymre dig om at afhente den på et posthus, teknikken omkring at stille den op og connecte den til strøm og wifi, samt at få afleveret den retur til posthuset, når festen engang er færdig. 

Noget som også er super lækkert i deres pakke, er at man får en flot backdrop med i lejen. De har 18 forskellige designs og du kan ovenikøbet få lavet en skræddersyet backdrop hvis du gerne vil have lavet noget helt specielt (mod merbetaling, tænker jeg ).
Dette er ofte en, om ikke andet, mindre hovedpine, når man så har fået lejet selfie kameraet og booket det til en bestemt dato, skal man jo også finde en sjov og festlig baggrund, så ens fotos fra dagen ikke bliver kedelige med en “grim” væg i baggrunden.
Dette problem har de løst for dig. Du skal nemlig ikke ud og købe ekstra ting og være kreativ for at få de helt perfekte billeder.

Leje af selfie kamera – Hvad skal du være opmærksom på?

Book i god tid! 

Du skal booke i så god tid du kan, Især hvis du skal bruge det til en fest, hvor mange andre også holder fest samme dag, som for eksempel konfirmation eller i bryllups højsæson. Her har mange måtte komme forgæves, da alt simpelthen er udlejet og den eneste mulighed er at skrive sig op på venteliste.

Glem ikke baggrund til selfie kamera

Når du har sikret dig at få lejet dit selfie maskine til din fest, skal du huske at tænke over hvad du ønsker at have i baggrunden af billederne. Den er nærmest den vigtigste ting, hvis du spørger mig, da det er baggrunden, som man vil kunne se på de billeder der bliver taget i løbet af aftenen.

Der findes et hav af nemme “gør-det-selv” muligheder, hvor du kan dekorere baggrunden. Her gør mange brug af de her “gardiner” med snore, som kan fås i alle regnbuens farver.
Andre vælger at gøre lidt mere ud af det og lejer en foto baggrund, som ser lidt “ekstra” ud.
Mybackdrop tilbyder et stort sortiment af forskellige baggrunde til selfiecam og også til priser som er til at overkomme.
Du kan for eksempel leje en smuk stof backdrop til 459,- for en hel weekend inklusiv forsendelse.
De monteres direkte på væggen med nano tape og det ser stunning ud! Det er virkelig nemt og tager ikke mere end 5-10 min at sætte op.
Det kan også være at du holder bryllup og gerne have en baggrund til dit selfiekamera som er mere “bryllupsagtig”. Her tilbyder vi vores tyl-fotobaggrunde, i både rund og firkantet, og du kan tilmed tilføje et neonskilt med teksten “Mr & Mrs”
Hvis det skal være ekstra elegant og have noget ekstra “lir”, har vi også vores smukke paillet backdrop med pailletter som bevæger sig og glimter lys ud i rummet og skaber en fed dybde til fotos. De kan lejes helt ned til 795,- hvis du er frisk på selv at hente og sætte op. Dette er selvfølgelig i op til 4 dage hen over en weekend.

Er du for sent ude og alt er udsolgt? 

Der findes en del små virksomheder, som har et selfie kamera, som de udlejer. Her kan du måske have held i at leje et hos dem, når de større selfie kamera virksomheder har udsolgt. Prøv at lave en søgning på instagram, hvor du fx skriver “selfie kamera”. Så dukker der ofte små danske virksomheder op som tilbyder leje af selfie kameraer.
Hvis alt failer og du fortsat ikke kan få fat i et kamera, kan sidste udvej være at stille et ringlight op, hvor du monterer en ipad eller telefon som står til rådighed til alle dine gæster. Du ændrer indstillingerne så den ikke går på “låst skærm” og sørger for at der er strøm tilsluttet (mange ringlight har usb indgang til at kunne oplade via lampen) Så vil mobilen eller ipad’en fungere som et low budget selfie kamera.
Hertil kan du købe en bluetooth selvudløser fjernbetjening og downloader appen “360 Camera”
Når du har indstillet den vil dine gæster kunne tage billeder med den lille fjernbetjening nemt tage billeder på afstand.  

Husk at de fleste ikke giver pengene retur, hvis du fortryder

Alle virksomhederne er forpligtet til at give 14 dages fuld returret, men er de 14 dage overskredet, får du ofte ikke dine penge retur, eller måske kun 50 % af beløbet. Tjek udbyderens handelsbetingelser inden du booker, hvis du er usikker.

Jeg håber at denne guide har givet dig et bedre overblik over hvad du får for pengene, når du skal leje et sefie kamera til din fest.


Mybackdrop leverer smukke og billige backdrops til enhver smag

Husk at vi hos mybackdrop altid gerne vil hjælpe dig med at få en smuk baggrund, så du får de smukkeste billeder med hjem fra din vigtige dag. Vi har både vores nemme stof backdrops, som nemt kan hænges direkte op på væggen eller mere avancerede opsætninger med ballonbuer, neonskilte, blomsterpynt mm.
Hop ind på vores webshop og bliv inspireret og opgrader din selfie cam oplevelse!