fbpx

Leje og handelsbetingelser

Handelsbetingelser hos My Backdrop

Opdateret d. 03-02-23

HANDELSBETINGELSER HOS MY BACKDROP

Disse betingelser gælder for private personers leje af Udstyr og køb af Varer hos Mybackdrop.

Læs venligst disse betingelser grundigt igennem, inden du accepterer en aftale om leje af Udstyr og køb af Varer.

INDHOLD

1. Generelle oplysninger

2. Indgåelse af aftale

3. Udstyr og Varer

4. Pris

5. Betaling

6. Fortrydelsesret

7. Annullering af aftale om leje af Udstyr

8. Levering

9. Returnering

10. Reklamation

11. Ansvar

12. Brug af Udstyr

13. Personoplysninger

14. Tvistløsning og klageadgang

1. GENERELLE OPLYSNINGER

Lima (Mybackdrop)
Haraldskær 8
4000 Roskilde

CVR 34174547

Vi kan træffes på:
Telefon: 27136576
Email: info@mybackdrop.dk

2. INDGÅELSE AF AFTALE

En aftale indgås igennem hjemmesiden mybackdrop.dk, ved at acceptere ”leje og handelsbetinger” under køb, og det vil være en bindende aftale som indgås med Lima (Mybackdrop), CVR 34174547, Haraldskær 8, 4000 Roskilde (Herefter ”Mybackdrop”, ”Vi”, ”Os”)  og privatpersonen.

Alle privatpersoner over 18 år kan indgå en aftale med Mybackdrop om at leje vores udstyr og købe vores varer. Dette gøres gennem Mybackdrop.dk når købet afsluttes, hvor man bedes acceptere handelsbetingelserne. Aftalen er gældende så snart betaling er blevet foretaget. Afbryder du således før betaling, vil aftalen ikke være indgået.

Når du har accepteret betingelserne, så accepterer du samtidig, at Mybackdrop må kommunikere med dig på den e-mailadresse og på det telefonnummer, som du har opgivet ved aftaleindgåelse.

Alle privatpersoner kan indgå en aftale med Mybackdrop om leje af Udstyr og køb af Varer.

Du kan kun indgå en aftale med Mybackdrop gennem hjemmesiden under Mybackdrop.dk, og kun hvis du aktivt har accepteret disse betingelser.

3. UDSTYR OG VARER

3.1.   Udstyr
På vores hjemmeside mybackdrop.dk har du mulighed for at gå ind og vælge en periode, hvori du ønsker at leje og bruge vores udstyr.
Med udstyr menes en samling af paillet paneler, som samlet set udgør en fuld backdrop, teleskopstativ, neon skilte, ring light stativer, og cirkel backdrop, stofbackdrops mm.

Perioden du vælger at leje udstyret i, er den periode som i henhold til vores aftale stilles til rådighed for dig.

3.2.   VARER

I forbindelse med indgåelse af aftale om leje af Udstyr har du mulighed for at købe varer, hereunder, balloner og dertilhørende tilbehør (herefter ”Varer”).
Det er Varer, som du køber, og som du derfor har ret til at beholde efter endt brug.

4. PRIS

Hos My Backdrop er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer

I din indkøbskurv vil du kunne se prisen på det, du har valgt at leje og købe. Du vil kunne se prisen for hvert forhold.

5. BETALING

Ved indgåelse af aftale skal du foretage betaling.

Mybackdrop vil trække beløbet fra din konto, når der sendes en ordrebekræftelse til dig.

Betalingen trækkes på dette tidspunkt, fordi du indgår aftale om leje af Udstyr for en bestemt dato og for en bestemt periode, og Mybackdrop er forpligtet til at reservere udstyr til dig til din ønskede periode.

Du har mulighed for at betale med følgende betalingsmidler:

  • VISA
  • MasterCard
  • Maestro
  • American Express
  • ApplePay
  • Pay Pal
  • Anyday

Med Anyday kan du betale over 4 måneder. Du betaler første afdrag når varen leveres, og det resterende beløb betales over de følgende 3 måneder. Vælg blot Anyday som betalingsmetode. Har du ikke en Anyday-konto i forvejen bliver du ledt hen til godkendelse og oprettelse, før du kan færdiggøre dit køb. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper.

Dine kreditkortsoplysninger bliver ikke gemt hos os. Oplysninger om dit kreditkort bliver håndteret af vores betalingsudbyder.

Kortbetalingen er gebyrfrit.

6.   FORTRYDELSESRET

6.1.   Fortrydelsesret Udstyr

Når du har indgået aftale med Mybackdrop om leje af Udstyr for en bestemt Lejeperiode, kan du ikke fortryde aftalen i henhold til Lov om forbrugeraftaler.

Grunden er, at aftalens indgåelse mellem dig og Mybackdrop indebærer, at der er tale om en tjenesteydelse i forbindelse med et fritidstilbud, og hvor det af aftalen følger, på hvilken dato og i hvilket bestemt tidsrum den pågældende ydelse i form af udleje skal ske.
Mybackdrop har dog i disse betingelser givet dig en ret til under bestemte betingelser at annullere aftalen med os.

6.1.1. Annullering over en måned inden lejeperiode indtræffter:
Du får de fulde beløb tilbage.

6.1.2 Annullering mellem 1 måned – 14 dage inden den aftalte lejeperiode indtræffer:
Du kan vælge mellem at få udstedt et tilgodebevis på det fulde beløb, svarende til, hvad du har betalt for leje af Udstyr eller at få refunderet et beløb, som svarer til 50% af, hvad du har betalt i leje for Udstyr.

Tilgodebevis er gældende i 3 år fra udstedelsesdatoen.

6.1.3.   Annullering efter 14 dage inden den aftalte lejeperiode indtræffer, helt indtil afsendelse af udstyret til lejer.
Mybackdrop udsteder et tilgodebevis på det fulde beløb, svarende til, hvad du har betalt for leje af Udstyr, forudsat at Udstyret returneres i samme stand, som det er modtaget, og inden Lejeperiodens start.

Tilgodebeviset er gældende i 3 år fra udstedelsesdatoen.

6.2.   Varer
Du har ret til at fortryde dit køb af Varer i indtil 14 dage efter den dag, hvor du har fået Varerne i fysisk besiddelse.
For at kunne benytte din fortrydelsesret, skal du inden fristens udløb meddele Mybackdrop, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.

Meddelelse skal i så fald ske til:

Lima (Mybackdrop)
Haraldskær 8
4000 Roskilde

CVR 34174547


Email: info@mybackdrop.dk

Hvis du har gjort brug af din fortrydelsesret, refunderer Mybackdrop det beløb til dig, som svarer til værdien af det fortrudte køb.
Du skal selv afholde de direkte udgifter, der er forbundet med din returnering af Varen.
Tilbagebetaling vil ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor Mybackdrop har modtaget meddelelse fra dig om din beslutning om at fortryde købet.

Mybackdrop gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.
Mybackdrop kan dog tilbageholde tilbagebetaling, indtil Mybackdrop har modtaget Varen retur fra dig, eller indtil du har fremlagt dokumentation for at have returneret Varen – alt efter hvad der er tidligst.

Du kan kun fortryde et køb, hvis du kan returnerer Varen i samme stand som den er modtaget og i ubrudt emballage.

7.   LEVERING OG AFHENTNING

Som udgangspunkt afhenter du selv de lejede produkter på vores adresse.
Du kan også tilkøbe levering som en del af vores servicepakker.

Vi står selv for levering af vores produkter til Sjælland personligt.
Leveringspriser fra 450 kr. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen.
Vi leverer ikke til udlandet ej heller, Fyn, Jylland, Færøerne og Grønland.
Din vare vil blive leveret den dag du har bestilt, til at skulle bruges.

8.   RETURNERING

Udstyret skal returneres i den samme emballage, som det er modtaget i.
Udstyret skal returneres i samme stand, som det er modtaget.
Returnering skal ske senest den første hverdag efter endt Lejeperiode.

Tilbageleveres udstyr ikke rettidigt, betales der 1,5 x normal lejepris pr. efterfølgende døgn.
Hvis udstyret ikke er rengjort efter anvisningerne, pålægger Mybackdrop kr. 300,- pr. påbegyndt rengøringstime.
Mangler løsdele til udstyr betales disse som efter gebyr efterfølgende.

Afleveres udstyr sådan, at reparation er nødvendig, påhviler reparationsomkostningerne lejeren, hvis skaden ikke kan tilskrives almindelig slitage.

9.   REKLAMATION

9.1 Udstyr

Du bedes undersøge, om Udstyr er leveret i henhold til aftale.

Skulle der mod forventning blive konstateret fejl eller mangler ved det fremsendte Udstyr og/eller Varer, skal du straks kontakte Mybackdrop så afhjælpning kan finde sted.

I tilfælde, hvor der hverken kan ske ombytning eller afhjælpning, vil du kunne vælge mellem at få udstedt et tilgodebevis på hele aftalens værdi eller at få hele det betalte beløb tilbage.

 9.2 Varer

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen.

Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. My Backdrop vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

10. ANSVAR

Som lejer er det dig, der bestemmer og har ansvaret for, hvem der sætter Udstyret op og hvordan den bruges.
Lejer hæfter for alle skader samt personskader, der pådrages udstyret i lejeperioden.

Ved misligholdelse af udstyret, kan Mybackdrop efterkræve et skadesgebyr udover købsprisen.

Du er ansvarlig for det lejede Udstyr i hele Lejeperioden, ligesom du er ansvarlig for at sikre, at brugerne af Udstyret er bekendt med, hvordan Udstyret fungerer.

Du sørger for at det lejede holdes under opsyn af en voksen/myndig person i lejeperioden.

Det er dit ansvar at overholde den instruktion der gives af Mybackdrop ved brug og opsætning af udstyr

Al udstyr er udlejers ejendom og kan hverken sælges eller pantsættes. Udstyret må ikke videreudlejes

Du skal være myndig for at acceptere handelsbetingelserne.

Er du under 18 og ønsker at afhente udstyret, kan du skrive en e-mail til info@mybackdrop.dk og forespørge en accept på dette.

I tilfælde af, at der sker skade på Udstyret, kan Mybackdrop opkræve følgende af dig:

Beskadiget paillet panel: 150 kr pr skadet panel.

Beskadiget teleskopstativ: 3000 kr.

Bortkommen emballage inkl. mellemlægspapir: 500 kr.

Beskadiget eller bortkommet neonskilt: 1000 kr.

Beskadiget eller bortkommet ringlight stativ: 1000 kr.

Beskadiget eller bortkommet Cirkel backdrop: 1000 kr.

Bortkommer eller totalskades Udstyret, kan Mybackdrop kræve et beløb på 20.000 kr. i erstatning.
Såfremt en eller flere dele af det lejede udstyr beskadiges eller bortkommer, er det lejers ansvar øjeblikkeligt at underrette Mybackdrop om dette på telefon: 25 13 22 22.

11. BRUG AF UDSTYR

Du må ikke bruge Udstyr til andet, end hvad der er bestemt i disse betingelser.

Det er ikke tilladt at sætte din backdrop op udendørs, foruden forudgående aftale.
Det er dit ansvar at overholde den instruktion der gives af Mybackdrop ved brug og opsætning, samt afmontering af udstyr.

Det er Mybackdrop, som har alle rettigheder til Udstyret, både i forhold til immaterielle rettigheder og andre ejendomsrettigheder.

12. PERSONOPLYSNINGER

12.1.   Dine personoplysninger
I forbindelse med indgåelse af disse betingelser på vores hjemmeside <mybackdrop.dk > vil du blive præsenteret for vores Persondatapolitik, som du kan give samtykke til.

Hvis du ikke ønsker at acceptere vores Persondatapolitik, vil vi alene behandle de personoplysninger, som du selv har oplyst til os, og da alene for at vi kan opfylde den aftale med dig, som vi har indgået.

Vi vil alene behandle dine oplysninger, indtil aftalen mellem dig og os er behørigt opfyldt af begge parter.

Retsgrundlaget er EU-Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b (kontraktforhold).

Vi vil herefter kun opbevare personoplysninger om dig, hvis vi på anden måde og med direkte hjemmel i gældende lovgivning er forpligtet hertil.

13.   TVISTLØSNING OG KLAGEADGANG

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus https://kpo.naevneneshus.dk/

Ved indgivelse af en klage skal du angive følgende e-mail adresse: info@mybackdrop.dk.

Enhver tvist mellem parterne kan i øvrigt afgøres ved anlæggelse af retssag ved en dansk domstol under anvendelse af almindelig dansk ret.